NARM®(NeuroAffective Relational Model)

Relations-terapi

En af de væsentligste ting for os som mennesker er  – kontakt.
En sund kontakt til os selv og andre, hvor vi frit  kan udtrykke den vi er – vores kerne og autenticitet.

Vi har alle opbygget strategier for at håndtere vores liv, afhængig af de forhold vi er vokset op under. De fleste af os har et harmonisk liv det meste af tiden. I visse situationer oplever vi at  reagere uhensigtsmæssigt, og nogle gange kan vi endda bringe os i situationer, vi ikke ønsker, magter eller er trætte af. Vi gør det alligevel, fordi vi ikke kan lade være, det sker af sig selv – fordi det er et mønster.

Vores overlevelsesstrategier afspejler på hvilket tidspunkt i vores spæde liv, vi ikke er blevet mødt eller spejlet optimalt. I disse perioder af vores liv tilpasser vi os omstændighederne, da vi ikke har andet valg.

Hvis vi ikke gør det, overlever vi måske ikke. Når vi så vokser op og fortsætter denne adfærd, kan vi opleve, at det medfører ubalance i kroppen, som gør os syge, psykisk som fysisk.

5 livstemaer

NARM® opererer med 5 livstemaer som, hvis de ikke bliver mødt, munder ud i overlevelsesstrategier:

Kontakt
Vi hører til i verden. Vi er i kontakt med vores krop og følelser. Vi er i stand til at have vedvarende relationer og opleve os forbundne med os selv og andre.

Afstemning
Vi er i kontakt med vores behov og er i stand til at række ud for at få dem opfyldt. Vi tager del i livets overflod og kan tage imod det, som vi har brug for.

Tillid
Vi har en iboende tillid til os selv og til andre. vi føler os trygge nok til at tillade en sund indbyrdes afhængighed i en kærlig relation.

Autonomi
Vi er i stand til at sige nej og sætte grænser for andre. Vi udtrykker os frit og uden skyld eller frygt.

Kærlighed – seksualitet
Vores hjerte er åbent og vi er i stand til at integrere et kærligt forhold med en vital seksualitet.

Metode

NARM®-terapien tager udgangspunkt i vores overlevelsesstrategier, og kobler dem til vores symptomer, således at vi blidt og respektfuldt kan forandre os, og komme tættere på den, vi i virkeligheden er.

I NARM® lægges vægt på, at arbejde med styrkeområder såvel som med symptomer. Man orienterer sig mod ressourcer både internt og eksternt, for at støtte udviklingen af en øget kapacitet til selvregulering.

Hvis du vil vide mere om NARM® metoden:

Link til NARM®-foreningen. 

NARM-psykolog Tove Mejdahl om udviklingstraumer
Kroppen fortæller den sande historie

Tvillinger og ”Old McDonald had a farm”, regulering af nervesystemet.
Brug 1 minut til at nyde disse skønne tvillinger, der i praksis viser hvordan vores nervesystem kan reguleres

Adorable Sisters Couldn't Be More Opposite

There are two types of people in the world.

Slået op af Scary Mommy Time Out i Mandag den 24. september 2018